[neste] [forrige] [innhald] [hovedinnhald] [utskriftvenlig side]

Jackson County 24. august 1862

Frå Martin Ulvestads bok Nordmændene i Amerika, utgoven i 1907. Her kapittelet om Jackson County, Minnesota. Avskrift frå Ulvestades bok ved Kåre Trefall. Ulvestad samla på slutten av 1800 talet og starten av 1900 talet inn data om dei nordmennene som til då hadde innvandra til Amerika. Han tok for seg stat for stat, county for county (fylke). I kapittelet om Jackson County i Minnesota står å lesa om Sioux opprøret, og om folk frå Eksingedalen, Teigdalen, Evanger og Voss som blei drepne der.
Navnet Fyre ved Bolstad er i denne artikkelen kalla Førde, Mestad i Teigdalen er kalla Midstad. Furnes på andre sida av fjorden i ved Dalseid er her kalla Førenes. Ekse i Eksingedalen er skrevet Exe. Lars G. Hjørnevik og hustru som og ble drepte er ikkje nevnte i denne artikkelen.
Jackson County. (Side 99)
Simon Olsen Slaabakken, fra Tolgen, Jackson County's første Embedsman, skriver som følger: "Indflytningen af Nordmænd paabegyndtes i 1860; thi da kom Børre Olsen, fra Holtaalen, med sine tre Sønner (Bersvend, Ole and Jonas) og sin Datter og Svigersøn (Hans Lien, fra Røros) hertil etter en besværlig Reise fra Winneshiek County, Ia. De kom hid til den skjønne Des Moines Dal, der var rigelig bevokst med Skog - noget Nordmændene gjerne satte som den første Betingelse, naar de skulde bygge sig et Hjem; de vilde slaa sig ned der, hvor der var Skog. Men, desværre, hver en "Grove" var beboet af en Yankee. "Vel", sa Bør,"vi kom hid for at finde os et hjem, Landet er fint og godt, vi faar spørre MR. Yankee, hvor meget det skal til at faa ham ud.") Foruden de førnevnte Personer kom Ole Pedersen fra Røraas, Engebrekt og Anders Olsen Slaabakken, fra Tolgen, Ole O. Førde og Knud Midtstad, fra Vos, tillige med forskjellige andre, mellom 15 og 20 Familier i alt. Dette var altsaa i 1860. "I 1861 kom mange flere, somme kjøbte"Claims", andre fandt frit Land med Skog paa og alle følte sig glade og velfornøyet. "Hvorvel der ingen Indianere var i Nærheden, følte vi os ikke rigtig sikre. I Mai Maaned gikk D. M. West til Guvernøren og fikk en Del Regjerings Børser og Ammunition. Saa organiserede vi os som "Home-Guard" med Exersis hver Lørdag Eftermiddag. Imidlertid kom der Krav efter Soldater, som skulde holde Styr paa Rebellerne i Syden. Og fra det lille Settlement ved Jackson drog 22 Mand. Mange af dem, som skulde beskytte Settlerne mod Indianerne, var altsaa bortreiste. Omkring den 20de August 1862 kom der Rygte om, at Indianerne var paa Krigsstien og at de havde baade røvet og myrdet Folk ved New Ulm. Man samlede sig da sammen - to a tre Familier paa hvert Sted - for at bistaa hinanden i paakommende Tilfelde. Søndagen, den 24de August, da en del af Befolkningen var samlet til Opbyggelse, kom Ole Førdes ældste Søn dryppende af Sved og Blod og fortalte, at nu var Indianerne komne; han var bleven skudt gjennom Armen. Man kan tænke sig, hvilken Forskrækkelse der blev. Alle sprang til sine respektive Hjem det forteste, de kunde, men Størstedelen samledes snart igjen hos Postmesteren i Jackson. De mest behjertede vilde, at man skulde forskandse sig og modstaa Angrepet med de Vaaben, man havde. Majoriteten af de tilstdeværende var imidlertid saa skræmte, at de vilde endelig til Etherville, Ia., 25 Mil syd herifra. Lidt før Solnedgang drog man afsted, naaede did næste Morgen, fik man Mad og Drikke, og tog saa fat paa at organisere et Kompagni tilhest, som Tirsdag drog op til de Steder, hvor det formodedes, at de Vilde havde myrdet og røvet. De fant 12 døde og nogle saarede. Blant de sidste var to Døtre af Knut Langeland; den ene døde, den anden kom sig. Anders, Søn til Knut Slaabakken, som man havde skudt paa to Gange, slaaet over Nakken og stukket i Siden med en stor Kniv, var bleven efterladt i den Tanke, at han var død. Han kom dog tillive og krøb til et Vandspring, hvor han, efter at have faaet en styrkende Drikk, var i stand til at naa sit Hjem, hvor han haabede at finde noget at spise. Men alting var ødelagt. Han gikk saa til Stalden og lagde sig i Krybben for at dø Der laa han fra Sødag til Onsdag, da han blev funden og ført til Etherville, hvor Doktor blev hentet og hans liv reddet. Tænk, hva han maatte udstaa i de tre Døgn!" Liste over dem, som ble dræbt af Indianerne den 24de August, 1862* Mikkel Olsen Slaabakken, fra Tolgen, født 1ste Mars 1831 Ole O. Førde, fra Evanger, Bergens Stift, født 18de Jan. 1822. Johannes K. Exe fra Voss, Bergens Stift, født 26de Aug. 1833 Knudt Midtstad, fra Voss. Brita Midtstad, do. Lars Larsen Førenes, fra Strilelandet, født 1834. Anna Larsen, hans Hustru, do., født 1834. Anna Langeland, Knut Langeland's hustru, født 1824. Anna Langeland, Knut Langelands Datter, født 1853. Aagaata Langeland, Knut Langelands Datter, født 1857. Nicolai Johan Langeland, Knut Langelands Søn, født 1860. Knud Langeland, Knud Langelands Søn, født 1861. Nu var det foreløbig slut med det norske Settlement i Jackson; alle de gjenlevende drog østover, nogle til Winneshiek County, Ia., andre til Houston County, Minn. Den nye Indsetling begyndte i 1864. Indianerurolighederne havede imidlertid tilintetgjort al Ordning, saa det blev nødvendig at omorganisere Countiet, hvilket blev gjort i 1865 af overnevnte Simon Olsen Slaabakken, og to Amerikanere, som blev utnævnt dertil af Guvernøren. Anders Kilen, en anden gammel norsk Settler i Jackson, skriver at han kørte Materialer til den første Kirke i Countyet - fra Mankato - en Distance af 80 Mil - 160 Mil hver Tur! En Gang gikk han "vild" i en Snestorm og tumlede om paa Prærien i hele 5 Dage - uden Mad - og daarlig klædt. Korn-, Kreatur- og Svinavl var de første Settleres fornemste Næringskilder. Nærmest Markedsplass var Mankato. I 1873 og de følgende 4 Aar ødelagde Græshopperne en stor Del af Avlingen, saa det var ganske smaat for Folk. Der er 9 norske Kirker og 11 do. Menigheder i Jackson County, 4 av Menighederne hører til Hauges Synode, 3 Den forenede Kirke, 3 til Den norske Synode og 1 til Hellig Hielsend Samfund. For Oplysninger paa det politiske Omraade se Afdelingen "Nordnænd i offentlige Stillinger i Amerika". Steder med norske Navne: Christiania (Township); Berdal (Bærdalen); Bergen og Namsos (Postaabnerier); kun det sidstnævnte P.O. eksisterer nu. *) Dette fik de aa vide. Prisen paa en god Skog-Claim' var i Almindelighed et Par Okser og Vogn. Prisen blev betalt og "Yankee" maate flytte.